Multilingual Folk Tale Database


Ananse eni Akekrehemaa

Edderkoppen og Skildpadden Era aranha e era tartauga
Ruth Temporal Aitor Fuentes Parés
Danish Occitan
En dag plukkede edderkoppen Anansi nogle meget store og velsmagende grøntsager fra sin have. Han bagte dem med stor omhu og de endte med at dufte vidunderligt da de kom ud af ovnen. Han kunne ikke vente med at sætte sig ned og spise dem. Un dia, era aranha Anansi coelhec quauques verdures fòrça grosses e sabroses deth sòn jardin. Les codec damb plan de suènh e hègen plan bona flaira. No podie demorar entà sèir e minjar.
I samme øjeblik var der en banken på hans dør. Det var Skildpadde, som havde rejst hele dagen og var meget træt og sulten. Just en aqueth moment quauquarrés truquèc ena pòrta. Ère era Tortuga, qu'auie viatjat tot eth dia e ère plan cansada e auie fòrça hame.
”Hej, Anansi” sagde Skildpadde ”jeg har været ude og gå i så lang tid, og jeg duftede de lækreste grøntsager jeg nogensinde har duftet. Vil du ikke nok dele dit måltid med mig. "Òla, Anansi," diguec era Tortuga. "È caminat pendent tant de temps, e è sentut era flaira des verdures mès delicioses qu’aja aulorat jamès. Series tan amabla de partir eth tòn minjar damb jo"?
Anansi kunne ikke nægte for det var skik i hans land at dele sit måltid med besøgende ved middagstid. Men han var ikke særlig glad, for Anansi var en lille smule for grådeig og ville have alle de dejlige grøntsager helt for sig selv. Så Anansi tænkte i et stykke tid og kom på en plan. Anansi non se i podie negar, perque en sòn país ère costum partir eth minjar damb es visitaires. Totun, non ère plan contenta, perque Anansi ère un shinhau cobdiciosa e volie totes es verdures delicioses entà era soleta. Atau donques, Anansi se metec a pensar e se li acudic un plan.
”Kom endelig ind, Skildpadde. Jeg ville blive beæret over at have dig som min gæst her til aften. Sid ned, find en stol og tag for dig.” "Se vos platz, entre, Tortuga. Serie un aunor auer-te coma convidat aguesta net. Sete aciu qu’ as ua cagira, e servís-te. "
Skildpadde kom indenfor og satte sig ned, men lige som han rakte ud efter grøntsagerne, råbte Anansi,” Skildpadde, ved du ikke bedre end at komme til bords med beskidte hænder?” Era Tortuga entrèc e seiguec, mès quan ère a punt de provar era verdura, Anansi cridèc: "Tortuga, non sabes que non se pòt sèir ena taula damb es mans lordes?"
Skildpadde kiggede på sine hænder og så at de var møgbeskidte. Han havde kravlet hele dagen og havde ikke haft mulighed for at få vasket sig. Skildpadde rejste sig og gik ned mod floden for at vaske sine fødder. Han gik langsomt lige som alle skildpadder hele vejen tilbage til huset og da han kom tilbage var Anansi allerede begyndt at spise. Era Tortuga se guardèc es mans e vedèc que les auie plan lordes. Auie caminat tot eth dia e non auie agut era oportunitat de lauar-se es mans. Alavetz era Tortuga se lheuèc e anèc entà eth arriu a lauar-se-les. Hec eth camin entà era casa pòga poc, coma totes es tartaugues, e quan tornèc Anansi ja auie començat a minjar.
"Jeg havde ikke lyst til at disse velsmagende grøntsager skulle blive kolde, så jeg var nødt til at begynde” sagde Anansi. "Men kom endelig og gør mig selskab nu, Skildpadde.” "Non volie qu'era verdura se heiredés tanlèu qu'è començat", didec Anansi. "Mès, se vos platz, sète Tortuga".
Skildpadde satte sig igen ned og rakte ud efter grøntsagerne, men igen råbte Anansi ad ham. Era Tortuga se setièc de nau e se servic era verdura, mès de nau Anansi li didec:
”Skildpadde hørte du mig ikke før? Det er ikke høfligt at komme til bords med beskidte hænder!” "Tortuga, non m'as escotat? Non ei de bona educacion sèir ena taula damb es mans lordes!”
Han kiggede og så at hans hænder var blevet beskidte igen, eftersom han var nødt til at kravle på dem for at komme tilbage til huset. Så endnu en gang gik han ned til floden for at vaske sig. Og da han gik tilbage var han meget omhyggelig med at gå på græsset så hans hænder kunne holde sig rene. Men da han endelig havde sat sig til bords var Anansi blevet færdig med at spise alle de velsmagende grøntsager og ikke en eneste bid var tilbage. Guardèc entà a baish e vedèc qu'es sues mans tornauen a èster lordes, ja que les auie de bessonh entà tornar ta casa. Tanlèu que caminèc entà er arriu un còp mès. E, aguest còp, quan tornèc auec era precaucion de caminar sus era èrba entà non enlordir-se es mans. Mès quan arribèc ara taula, Anansi ja s'auie acabat era verdura tan bona e non ne demoraue bric.
Skildpadde så kort på Anansi og sagde så ”Tak for at dele dit måltid med mig. Hvis du en gang kommer forbi hvor jeg bor må du endelig lade mig gengælde tjensten.” Så rejste han sig langsomt og gik ud af døren og fortsatte på sin vej. Era Tortuga se demorèc en tot guardar Anansi e dempús didec: "Gràcies per partir eth tòn minjar damb jo. Se bèth còp vies apròp de casa mia, se vos platz, permitisme tornar-te eth favor". Dempús caminèc lentament entà dehòra e seguic eth sòn camin.
Dagene gik og Anansi tænkte mere og mere på det måltid Skildpadde havde tilbudt. Han blev mere og mere interresseret i et gratis måltid, og kunne til sidst ikke længere holde det ud. Han begav sig ud den næste dag for at finde Skildpadde’s hus. Passèren es dies e Anansi pensèc mès e mès en minjar qu'era Tortuga li auie aufrit. Eth sòn interès per sopar gratis no arturaue de créisher e, fin finau, no ac podèc suportar mès. Se metèc en marcha entà anar ta casa dera Tortuga.
Han fandt Skildpadde slikke sol på en flodbred lige omkring spisetid. Quan i arribèc, just ara ora deth sopar, era Tortuga prenie eth solei ath costat d'un arriu.
Skildpadde så op og sagde ”Hej, Anansi, er du kommet for at dele aftensmad med mig?” Era Tortuga lheuèc es uelhs, lo vedèc, e didec: "Òla, Anansi, as vengut a partir un sopar damb jo?"
"Ih ja, ja!”sagde Anansi, der var ved at blive mere og mere sulten for hvert minut. Skildpadde gik under vandet til sit hus for at dække bordet til aftensmaden. Snart kom han tilbage til bredden og sagde ”Din plads venter på dig og maden er færdig, kom endelig og gør mig selskab Anansi.” "Oh, òc, e tant!" didec Anansi, qu'auie fòrça e fòrça hame. Era Tortuga se capbusèc dejós dera aigua entà anar a casa sua e arturèc era taula per sopar. De seguida tornèc a gésser ara superfície e li didec: "Era taula ja ei arturada e eth minjar ei en punt. Se vos platz, seguís-me, Anansi".
Og så dykkede han under vandet og begyndte langsomt at spise sit måltid. E alavetz se submergic dejós dera aigua e comencèc a minjar lentament.
Anansi hoppede i vandet, men kunne ikke komme ned på bunden af floden. Han prøvede at svømme ned, men han var så let at han blev ved med at flyde tilbage til overfladen. Anansi se lancèc ara aigua, mès no podec arribar enquiath hons der arriu. Sagèc de nadar cap ath hons, mès ère tan leugèra qu'eth sòn còs pujaue de nau ena superfície.
Han prøvede at dykke og han prøvede backcrawl. Han prøvede et spring med tilløb, men intet hjalp ham med at komme ned til flodbunden. Sagèc de bussejar e de nadar d'esquia. Dempús, sautèc damb totes es sues fòrces, mès no i auie manèra d'arribar enquiath hons der arriu.
I mellemtiden åd Skildpadde sig langsomt igennem sit måltid. Mentretant, era Tortuga minjaue pòga poc.
Anansi var ikke til at opgive et frit måltid og svømmede ind til bredden imens han spekulerede på hvad han skulle gøre. Endelig fik han en idé. Han samlede sten og proppede dem i sine jakkelommer. Anansi no ère dispausada a renonciar a minjar gratis, e se metèc a pensar a veir com s'ac podie hèr. Fin finau, auec ua idèa. Comencèc a préner pèires e ròques, e se les hiquèc enes pòches dera giqueta.
Da han så hoppede i floden sank han direkte ned på bunden og var i stand til at tage plads ved bordet. D'aguesta manèra, quan se hiquèc ena aigua s'enfonsèc enquiath hons e podec sèir en taula.
Bordet var et vidunderlig festmåltid fyldt med lækker mad. Anansi kunne dårligt fatte hvor meget velsmagende mad der var foran ham og kunne ikke vente med at starte. Era taula ère plia de minjar boníssim. Anansi non se podie creir era quantitat de minjar qu'auie deuant e no podie demorar per començar.
Men lige som han rakte ud efter den første bid, holdt skildpadde op med at spise og sagde ”I mit land har vi ikke vores jakker på ved bordet.” Mès tanlèu hec eth prumèr mos, era Tortuga deishèc de minjar e didec: "En mèn país non portam giqueta ena taula. "
Anansi lagde mærke til at Skildpadde havde tage sin egen jakke af før at have sat sig ned. Anansi begyndte at tage sin egen jakke af og lige så snart den var af hans skuldre steg han direkte op til overfladen. Han stak sit hovede ned i vandet og så Skildpadde dernede langsomt nydde den vidunderlige festmåltid. Anansi vedec qu'era Tortuga s'auie trèt era giqueta abantes de sèir. Anansi se comencèc a trèir era giqueta, e tan lèu com se la treiguec des espatles, gessec tirat cap ara superfície. Metec eth cap laguens dera aigua e vedec com era Tortuga, aquiu baish, gaudie lentament d'aquera taulejada meravelhosa.


Change: Change: