Kannibalkvinden Dhagdheer

Der var engang en nomadefamilie med fire børn, to drenge og to piger. Børnene havde to forskellige mødre og var to og to, dreng og pige, ægte søskende.

Det ene søskendepar var dumme, det andet par var kloge. Der var engang en nomadefamilie med fire børn, to drenge og to piger. Børnene havde to forskellige mødre og var to og to, dreng og pige, ægte søskende. Det ene søskendepar var dumme, det andet par var kloge.

En hård vinter, Jilaal, var faderen i familien ude på en lang rejse. Moderen til de kloge børn gemte en krukke mælk til ham. Det var en blanding af mælk fra hendes egne bryster og gedemælk. - Da faderen kom hjem, så han mælken.

"Hvor pokker har du fået mælk fra på denne tid af året?", råbte han. "Hvis du vil have mælk hele året, så må du skille dig af med dine børn", sagde moderen.

Næste morgen tog manden alle fire børn og en hankamel med ud til et fjernt sted for at samle nødder. Da de nåede stedet, satte han børnene til at samle nødder, og selv lod han som om han ville han lægge sig til at sove.

Han bredte overdelen af sin dragt, et hvidt klæde, ud på jorden under et træ og hængte en kamelklokke, Koor, op i en gren i træet. Det gjorde han, for at børnene skulle tro, at deres far sov, og at det var kamelen, som græssede, når vinden fik grenen til at bevæge sig og klokken til at ringe.

Hen på eftermiddagen ville børnene vække faderen, men de kunne ikke finde ham under træet. De så kun det hvide klæde og klokken som hang i træet.

De begyndte at gå og gik mange mil, og til sidst så de en lille ensomt liggende hytte. I hytten mødte de kannibalkvinden Dhagdheers datter, som præsenterede sig:

"Jeg er Dhagdheers datter, min mor er ude på jagt." "Giv os noget vand", bad børnene. "I må drikke af denne krukke, som hedder Bowdheer, men lad vær med at drikke ovenfra, så vil min mor opdage det. Lav et lille hul i siden af krukken og drik der. Min mor er kannibal, så jeg vil gemme jer for hende."

Da Dhagdheer kom hjem om aftenen, snusede hun ind og sagde: "Jeg lugter jomfrubryster!" "Her er kun mig, mor, det må være mine!" svarede datteren. Men da moderen mere og mere rasende gentog sit spørgsmål, kunne den unge datter til sidst ikke stå imod længere. "Jeg skal nok hente børnene, mor, men lov mig at du ikke vil æde dem!" sagde datteren.

Børnene sov imidlertid trygt den nat, men næste morgen spurgte Dhagdheer: "Hvis bror skal jeg klippe håret på?" "På min bror", svarede den dumme søster. "Hør, I to piger! En af jer går ud at samle brænde, og den anden skal hente vand fra brønden", befalede kannibalkvinden. "Min bror og jeg henter vand sammen", skyndte den kloge pige sig at sige, og broderen fulgte med hende.

Den dumme pige gik ud for at samle brænde alene, og den dumme dreng blev ædt af Dhagdheer, mens søsteren var væk. Gæt hvem der blev næste offer!

Imens løb det kloge søskendepar deres vej for at redde livet. Kannibalkvinden opdagede det og løb efter dem. Mens børnene nu løb af sted, mødte de en kæmpemæssig slange, som var så lang, at den strakte sig fra horisont til horisont.

"Slange, slange gør plads for os, fjenden er efter os", bad børnene.

"Hvis I ikke taber det mindste sandskorn eller græsstrå på mig, så må I springe over mig", sagde slangen.

De gjorde som slangen forlangte og nåede trygt over på den anden side. Men nu kom Dhagdheer farende, og slangen forlangte det samme af hende. Men kannibalkvinden tabte både sand og græs ned på slangen. Og den åd hende øjeblikkeligt. Da børnene så slangen sluge den sidste stump af Dhagdheer, sang de:

"Dhagdheer er død! Kom tilbage til et trygt land Oh mennesker, kom trygt tilbage!"