Edderkoppen og Skildpadden

En dag plukkede edderkoppen Anansi nogle meget store og velsmagende grøntsager fra sin have. Han bagte dem med stor omhu og de endte med at dufte vidunderligt da de kom ud af ovnen. Han kunne ikke vente med at sætte sig ned og spise dem.

I samme øjeblik var der en banken på hans dør. Det var Skildpadde, som havde rejst hele dagen og var meget træt og sulten.

”Hej, Anansi” sagde Skildpadde ”jeg har været ude og gå i så lang tid, og jeg duftede de lækreste grøntsager jeg nogensinde har duftet. Vil du ikke nok dele dit måltid med mig.

Anansi kunne ikke nægte for det var skik i hans land at dele sit måltid med besøgende ved middagstid. Men han var ikke særlig glad, for Anansi var en lille smule for grådeig og ville have alle de dejlige grøntsager helt for sig selv. Så Anansi tænkte i et stykke tid og kom på en plan.

”Kom endelig ind, Skildpadde. Jeg ville blive beæret over at have dig som min gæst her til aften. Sid ned, find en stol og tag for dig.”

Skildpadde kom indenfor og satte sig ned, men lige som han rakte ud efter grøntsagerne, råbte Anansi,” Skildpadde, ved du ikke bedre end at komme til bords med beskidte hænder?”

Skildpadde kiggede på sine hænder og så at de var møgbeskidte. Han havde kravlet hele dagen og havde ikke haft mulighed for at få vasket sig. Skildpadde rejste sig og gik ned mod floden for at vaske sine fødder. Han gik langsomt lige som alle skildpadder hele vejen tilbage til huset og da han kom tilbage var Anansi allerede begyndt at spise.

"Jeg havde ikke lyst til at disse velsmagende grøntsager skulle blive kolde, så jeg var nødt til at begynde” sagde Anansi. "Men kom endelig og gør mig selskab nu, Skildpadde.”

Skildpadde satte sig igen ned og rakte ud efter grøntsagerne, men igen råbte Anansi ad ham.

”Skildpadde hørte du mig ikke før? Det er ikke høfligt at komme til bords med beskidte hænder!”

Han kiggede og så at hans hænder var blevet beskidte igen, eftersom han var nødt til at kravle på dem for at komme tilbage til huset. Så endnu en gang gik han ned til floden for at vaske sig. Og da han gik tilbage var han meget omhyggelig med at gå på græsset så hans hænder kunne holde sig rene. Men da han endelig havde sat sig til bords var Anansi blevet færdig med at spise alle de velsmagende grøntsager og ikke en eneste bid var tilbage.

Skildpadde så kort på Anansi og sagde så ”Tak for at dele dit måltid med mig. Hvis du en gang kommer forbi hvor jeg bor må du endelig lade mig gengælde tjensten.” Så rejste han sig langsomt og gik ud af døren og fortsatte på sin vej.

Dagene gik og Anansi tænkte mere og mere på det måltid Skildpadde havde tilbudt. Han blev mere og mere interresseret i et gratis måltid, og kunne til sidst ikke længere holde det ud. Han begav sig ud den næste dag for at finde Skildpadde’s hus.

Han fandt Skildpadde slikke sol på en flodbred lige omkring spisetid.

Skildpadde så op og sagde ”Hej, Anansi, er du kommet for at dele aftensmad med mig?”

"Ih ja, ja!”sagde Anansi, der var ved at blive mere og mere sulten for hvert minut. Skildpadde gik under vandet til sit hus for at dække bordet til aftensmaden. Snart kom han tilbage til bredden og sagde ”Din plads venter på dig og maden er færdig, kom endelig og gør mig selskab Anansi.”

Og så dykkede han under vandet og begyndte langsomt at spise sit måltid.

Anansi hoppede i vandet, men kunne ikke komme ned på bunden af floden. Han prøvede at svømme ned, men han var så let at han blev ved med at flyde tilbage til overfladen.

Han prøvede at dykke og han prøvede backcrawl. Han prøvede et spring med tilløb, men intet hjalp ham med at komme ned til flodbunden.

I mellemtiden åd Skildpadde sig langsomt igennem sit måltid.

Anansi var ikke til at opgive et frit måltid og svømmede ind til bredden imens han spekulerede på hvad han skulle gøre. Endelig fik han en idé. Han samlede sten og proppede dem i sine jakkelommer.

Da han så hoppede i floden sank han direkte ned på bunden og var i stand til at tage plads ved bordet.

Bordet var et vidunderlig festmåltid fyldt med lækker mad. Anansi kunne dårligt fatte hvor meget velsmagende mad der var foran ham og kunne ikke vente med at starte.

Men lige som han rakte ud efter den første bid, holdt skildpadde op med at spise og sagde ”I mit land har vi ikke vores jakker på ved bordet.”

Anansi lagde mærke til at Skildpadde havde tage sin egen jakke af før at have sat sig ned. Anansi begyndte at tage sin egen jakke af og lige så snart den var af hans skuldre steg han direkte op til overfladen. Han stak sit hovede ned i vandet og så Skildpadde dernede langsomt nydde den vidunderlige festmåltid.